Lørdag

16/6-2018

Formiddag : Lørdag morgen

er der gratis kaffe og rundstykker i teltet, i år nu også med lun leverpostej. Imens der bliver serveret rundstykker, vil der udenfor blive arrangeret sjove aktiviteter for børn, bla. Æggebakke-rundbold, miniløb mm. Herefter er der banko i teltet. I bankopauserne er der mulighed for at købe en let frokost (tilmelding inden banko start), bestående af kartoffelsalat og hjemmelavede frikadeller, samt kage og kaffe. Efter banko er der cykelløb for børnene. Nærmere detaljer kommer senere.

Aften: VELKOMMEN TIL FEST I TELTET

Så er der VM FEST i teltet. Danmark spiller mod Peru denne aften, og det hele kan følges live på storskærm i teltet. Er du ikke til fodbold, er der rig mulighed for at hygge dig med byens borgere i teltet, imens vi spiser helstegt pattegris med flødekartofler og salat til, under kampen.