Timring støtter Ukraine

En lille tanke om at gøre noget for Ukraine og vise vores støtte til byens ukrainere, endte ud i et lille udvalg bestående af Birgitte Baltzer, Mette Haunstrup, Mette Henriksen og Jeanette Fris og det gav liv i hallen med musik, nem aftensmad og lækkert slik.

Vores lokale musikere Michael Pedersen, Brian Lauridsen, Henrik Bank og René Bager var med det samme klar til at spille gratis en times tid i hallen. Og Pagoden Foodtruck samt Slikbilen.dk sagde ret hurtigt ja til at komme og sælge henholdsvis mad og slik, som folk kunne tage med hjem efterfølgende. 
Inde i hallen kunne der købes drikkevarer mens der var skøn musik og ca. 200 mennesker havde fundet vej ind i hallen.
Tak fra udvalget til den store opbakning til arrangementet, hvor der blev samlet kr. 17.990,- ind. Et rigtig flot resultat og vi er i skrivende stund i dialog med byens ukrainere om, hvad penge skal bruges på.
Med venlig hilsen
Aktiv Timring - Event